Udtalelser 2022.

Udtalelser fra nogle af de institutioner, som har fået et finansieret ophold på Søgård Hovedgård i 2022

Rapport fra Granbo Tour, Fredensborg, uge 7

Vi var i uge 7 på vinterferie til Søgård Hovedgård på Langeland, vi var 16 børn og unge fra Granbo Tour på Granbohus i Fredensborg Kommune. Det var vores første ferietur til Søgård Hovedgård. Granbo Tour er et matrikelløst aflastningstilbud for hjemmeboende børn og unge med fysiske og psykiske handicap, og vi laver ture ud-af-huset for dem i weekender og skoleferier. Vi ankom til gården lørdag eftermiddag d. 12.2, og fik med opsynsmandens hjælp installeret os i de mange værelser i hovedhuset, og vi fik også fremvist Søgård Hovedgårds mange andre faciliteter, som de store og gode udearealer og Multihuset.

Vejret på turen var ikke det allerbedste, men søndag var vejret ok, og der gik de fleste en lang tur i området, hvor de både fik set vildhestene og stranden. Tirsdag var vejret ret godt, med solskin, tørvejr og ikke så meget vind. Der afholdt vi Granbo Tour Vinter OL, hvor vi både var ude på forhindringsbanen ude i haven, i Bålhuset og spise frokost ved bålet, og i Multihuset og bruge de gode gymnastiksale og øvrige faciliteter derovre.

2 af vores unge drenge var så begejstrede for bålhuset og det tilhørende shelter, at de fik overtalt en af vores medarbejdere til at sove derude om natten. Det blev regn om natten, men de sov jo tørt og godt i deres shelter, og vågnede friske og med lidt kolde næser onsdag morgen!

Mens vi var på Langeland var vi i svømmehallen i Svendborg, og der var også et stort hold der var i Naturama i Svendborg. Vi ville gerne have været en tur på Langelandsfortet, men der var desværre lukket. Vi have en masse Nerf geværer med hjemmefra, og eftermiddag afholdt vi Nerfkrig i Multihuset - det egner det sig rigtig godt til - der er mange gode gemmesteder på gange og trapper, og det er nemt at finde og indsamle vores nerfkugler igen derinde!

Vi var 2 dage i Odense. Mandag var hele gruppen i Odense Zoo, og fredag var ½ delen i biografen, og den anden halvdel var ude at bowle. Vi sluttede ugen af på en stor kinesisk restaurant i Odense, med deres lækre buffet. Når vi var hjemme på Søgård Hovedgård, blev der spillet en masse spil - både i "legestuen" og i spisestuen, ligesom at der blev hygget en masse i den kæmpestore sofa i dagligstuen, og set film, drukket the og spist hjemmebagte kager. Vi havde også en del "hule-mennesker" med, som fortrak at hygge på værelset, når der ikke lige var fælles program! Køkkenet på Søgård Hovedgård blev hurtigt turens "hjerte" hvor der altid var liv og glade dage - der skulle bages mange boller til morgenmad, og laves mad i store gryder, når 23 mennesker skal bespises! Køkkenet er godt og funktionelt og man finder stort set alt man skal bruge i de mange veludstyrede skuffer og skabe! Og tak for de 2 opvaskemaskiner!! De kørte en del den uge.

Tak for en dejlig ferie.

Flere af vores deltagere har efterfølgende sagt til mig " Sisse - det hus kan du godt booke igen" !!

De bedste hilsner Sisse & Co - Granbo Tour


Rapport fra Sigrid Undset Skolen, Kalundborg, uge 10

Vi kørte i vores lejede bus over Storebæltsbroen til Kerteminde for at besøge fjord og bælt. Fjord og bælt er en mini udgave af den blå planet, man kunne holde krabber og søstjerner mm. Der stod en masse fakta om alle dyr under vandet, vi så sæler og marsvin blive fodret og man kunne høre dem snakke - det lød ret sjovt.

Da vi kørte fra fjord og bælt, nåede vi ca. 500m væk, så gik bussen i stykker. Så vi fik lige lidt mere tid i Kerteminde end vi havde forventet. Vi fik endelig en ny bus og kørte ned til Søgaard.

Vi ankom sidst på eftermiddagen, fik pakket ud og hørte lidt musik i fjernsynstuen, efter lidt tid skulle nogle af os lave aftensmad. Vi var cirka 3 personer til at lave aftensmad og morgenmad, efter vi havde spist gik vi alle sammen over i multirummet og spillede basket og fodbold. Da vi havde gjort det i noget tid, skulle vi ovre og fejre Simons fødselsdag. Der fik vi kage af Simon og gaver fra Søgaard. Vi gik vi i seng kl 22:00 og vågnede igen kl 08:00 om morgen.

Så var der et hold der gik ned og lave morgenmad. Efter vi havde spist morgenmad, kørte vi lidt rundt ved Svendborgomegnen, hvor vi gik tur i skoven. Bagefter kørte vi til Odense fordi vi skulle i Amaze Escape Room, da vi havde klaret opgaverne i Escape Room tog vi videre til Svendborg for at shoppe og hygge os, vi sluttede af med at spise på en lækker kinesisk restaurant. Vi var først hjemme kl 21:00 om aften, vi så en film og gik i seng da den var færdig.

Sidste dag er den store rengørings dag hvor vi fejede, støvsugede og vaskede gulvene og en masse andet. Pakkede bussen tog vi tilbage igen til Kalundborg, efter et par dejlige dage på Søgaard som har dannet en fantastisk ramme for vores ferie.

Tak for et dejligt ophold.

Hilsen børn og unge fra Sigrid Undset Skolen


Rapport fra Kildevældsskolen, uge 11

Mandag d. 14. marts ankom 5. og 6. N fra Kildevældsskolen til Børnelejren. Efter at have pakket ud, fik eleverne lov til at gå ud, og de kastede sig straks over have, hoppepude og fodboldbane. Aftenen bød på en (u)hyggetur i skoven.

Dagen efter tog vi til Naturama i Svendborg samt gåtur ved Tranekær. Aftenen bød på bål og hygge. Onsdag gik vi en lang tur i området og holdt et brag af en fest om aftenen.

Vores københavnerelever havde virkelig godt at komme ud i den friske luft og opleve natur og ro. Det er ikke så tit de kommer sådan et sted hen. En af vores elever kiggede sig rundt i skoven og konstaterede "Her er jo beskidt". Vores elever er kommet hjem med jord under neglene, vind i håret og røde kinder. Det har gjort stort indtryk på mange.

Alt i alt vil vi sige tusinde tak for en fantastisk tur. Vi er meget taknemmelige for at I muliggør sådanne lejrskoler for udsatte børn.


STU Fredericia, var på Søgård Hovedgård, uge 12

De unge mennesker havde en fantastisk tur. Der var masser af sjov, glæde og godt humør under hele opholdet. Særligt køkkenet og spisestuen i Hestestalden, var omdrejningspunkt for rigtig meget hygge, både morgen, middag og aften.

Dagligstuen i Hestestalden, var også samlingspunkt for rigtig mange unge mennesker i de sene aftentimer, hvor der blev spillet spil og hørt musik. Andre hyggede sig i timevis på deres værelser med spil og snacks.

Vi var særdeles heldige med vejret, og derfor bød gårdspladsens bord-bænkesæt plus nogle stole også på mange gode timer. Nogle trak sig også om på legepladsen, hvor de bare sad og snakkede eller lå og dasede på hoppepuden. Bålpladsen blev ligeledes flittigt brugt, både dag og aften.

Under opholdet nåede mange også en tur til den lokale Brugs i Bagenkop, andre fik et koldt dyp i det Sydfynske øhav og alle var forbi den oplagte attraktion, Jættestuen.

Mange tak for opholdet og oplevelsen. De bedste hilsner STU Fredericia Sif H.K.


Ophold på Søgård Hovedgård , Langeland for B3, SCV Ringkøbing Skole. Mandag den 2. maj til torsdag den 5. maj 2022, uge 18

Vi var to kolleger afsted med et hold elever på ni elever. Der var to elever fra klassen, der ikke kom med, de kunne på dagen ikke overskue at være væk hjemmefra, og havde meldt afbud om morgenen, da vi skulle afsted.

Vi havde en virkelig god lejrskoletur på Søgård. Da vi var så få afsted, så oplevede vi nærmest at "svømme" i plads. Ligegyldigt hvad vi skulle lave på gården, så var der rigeligt af alt! Det gjorde, at eleverne i høj grad kunne være delagtig i aktiviteterne og det praktiske omkring lejren. Vi oplevede, at der var alt, hvad man kunne forvente der skulle være på en lejr, og som sagt: mere til!

Stedet kan man se bliver flittigt brugt, ikke alt var "up to date", men langt det meste var brugbart for vore elever. Der var så mange muligheder, at vi slet ikke fik brugt dem alle.

Min kollega Marie Busch Nielsen havde før været på lejren, hun kendte opsynsmanden Jørgen, så vi hentede nøglen hjemme hos ham, og Marie kunne sætte både mig og eleverne ind i alt det praktiske omkring lejren.

Naturen omkring Søgård er jo fantastisk. Vi gik ture, og oplevede dyrelivet og landskaberne der jo adskiller det meget fra det vestjyske. Vi havde dejligt solskinsvejr alle dagene, og gav lidt ekstra på den positive konto. Vi havde ture ud af huset til Langelandsfortet, Rudkøbing, Tåsinge og Svendborg. På turen hjem besøgte vi Egeskov Slot. Vi kunne have brugt endnu flere dage på Langeland, hvis vi skulle have set mere af øen, end vi havde til rådighed. Det må måske blive en anden gang!

To aftener fiskede vi på havnen i Bagenkop,og nogle var så heldige at få rødspætter - en fantastisk oplevelse for alle uden undtagelse. (Den anden aften ville eleverne hellere på fisketur, end spise på den kinesiske i Svendborg! Så tog vi bare maden med ned på havnen)

Da vi tog afsted kom Jørgen og hans kone og gennemgik lejren med os, og det var også en hyggelig kontakt at opleve. Alt i alt en god tur - og igen "Tusinde tak for oplevelsen - det havde vi ikke fået uden Jer!"

Mvh Børge Barbesgaard


Rapport fra Bakkeskolen, uge 19

I uge 19 var vi 6 teenagedrenge og 6 voksne af sted på lejrskole på Søgård. Ved ankomst gik alle drengene straks på opdagelse i det kæmpestore hus, i den spændende multisal og på de skønne områder udendørs - der var mange muligheder!

Vores elever har bl.a. autisme og ADHD, og det kan ind imellem kræve højt til loftet, men også mulighed for kroge og muligheder for stilhed og privatliv. Søgård kunne i høj grad tilgodese disse behov; der var masser af plads til aktivitet, bevægelse, sjov og leg men også mulighed for at trække sig tilbage til sit eget værelse, når der var behov for ro og pauser fra det sociale.

Vi nød at lave mad med drengene i det store og meget veludstyrede køkken, og alle måltider blev spist i den store, hyggelige spisestue.

Alt i alt havde vi 4 helt fantastiske dage på Søgård og vi håber at få mulighed for at komme igen en dag!

Mange hilsner C-klassen, Bakkeskolen, Bagsværd


Rapport fra Grydemoseskolen i uge 20

En fantastisk tur til Langeland.

16 elever og 10 voksne havde 3 sommer dage på gården. Der blev hoppet på hoppepuden, gynget, gået ture, kørt til Langlandsfortet, snoldet i brugsen, set vilde heste, set havnen og bare hygget os.

Specielt multihuset var i højkurs alle dagene, med boldspil, musik, løbehjul, rulleskøjter og meget andet.

Tak for en uforglemmelig tur for alle vores elever.


Rapport fra Overgården, Egtved Skole, uge 21

Overgården, Egtved skole var på Børnelejren Søgård på Langeland fra d. 23.-25. maj 2022 med 40 børn og 14 voksne fra Overgården Egtved skole.

Det var en fantastisk tur, hvor alle vores børn nød godt af de mange aktiviteter. Vi havde børn med i alderen fra 6-15 år, og der var rig mulighed for at alle kunne underholdes og være aktive på en positiv måde. Vores børn var særlig begejstret for muligheden for at låne cykler, løbehjul, mooncars og hjelme. Vores yngste var derudover særlig begejstret for hoppepuden ved legepladsen i haven, og de ældre brugte meget tid ved pool bordet og i den indendørs multihal.

Lejrens beliggenhed var helt perfekt. Der var kort afstand til både strand og indkøb, men i helt rolige omgivelser, med god plads til både fysisk aktivitet og til afslapning. Vores børn profiterede af at sove i mindre rum frem for store sovesale. Der var et dejligt stort køkken med rigelig plads og med udstyret i orden, til at kunne lave mad til så mange, og med gode betingelser for at børnene kunne deltage i madlavningen.

Alt i alt var vi ovenud tilfredse og taknemmelige for at få muligheden for at komme til Langeland og afholde vores lejrtur på Børnelejren Søgård.

Hilsen Overgården


Rapport fra Sølystskolen, uge 22

Tirsdag d. 31. maj ankom Team Zoo fra Sølystskolen til Børnelejren. Vi kørte i en lejet bus fra Silkeborg til Langeland. Da vi ankom til stedet løb alle eleverne rundt på legepladsen, hvor der blev spillet bold, klatret og især hoppet på hoppepude. Efterfølgende blev de alle fordelt i de mange værelser som der er, både i hovedhuset og i hestestalden. Inden aftensmaden nåede vi en dejlig gåtur, hvor vi gik til stranden og fandt flotte sten, som senere blev malet med sten tuscher.

Dag 2 gik med forskellige aktiviteter på Børnelejren. Det var et kæmpe hit at lege i multihuset. Der blev spillet alverdens forskellige boldspil, løbet på rulleskøjter, løbehjul og kørt på mooncars. Der blev også spillet fodbold på den udendørs fodboldbane. Om eftermiddagen gik vi igen en dejlig tur til stranden. Da vi kom tilbage stod den på kage og fri leg. Til aftensmad lavede vi bålmad ved det fine bålsted som er på lejren.

Torsdag blev der igen leget i multihuset og på legepladsen. Alle eleverne var også på udflugt til Langelandsfortet. Det var en spændende oplevelse som eleverne var optaget af. Det var den sidste aften, så der blev afsluttet med filmhygge og popcorn i hovedhuset.

Vi har virkelig nydt vores ophold, hvor der er blevet leget inde og ude som aldrig før.


Rapport fra Skolen i Skjern i uge 24

Vi har nydt vores ophold på Søgård, hvor vi var 9 elever og 4 voksne afsted i år. Vi har hver morgen gået morgentur til Bagenkop, hvor vi den ene dag var nede og se vandet. Vi har nydt den skønne natur og de mange muligheder, der er på Søgård, hvor der både blev leget i multihuset med bl.a. rulleskøjter og bevægelse i gymnastiksalen.

Ligeledes nød vi de udendørs faciliteter med hoppepuden, legetårnet m.m. Vi har også besøgt Langelandsfortet, som børnene var optagede af, og som inspirerede til mere leg, da vi kom hjem på Søgård. Vi nåede også lige at se de vilde heste, inden turen gik hjem til Skjern.

Vi takker endnu engang for muligheden for at give vores elever den oplevelse. Vi har været så glade for det, at vi søger igen til næste skoleår.

Mvh Lili, Anette og Stine


Rapport fra Børneinstitutionen Posekær, uge 26

Nu er vi jo kommet hjem, fra vores koloniophold på Langeland. Først vil vi gerne sige tusind tak, for at vi fik lov til at komme på koloni dér.

Børnene har nydt det, i fulde drag, de var meget glad for de aktiviteter, stedet bød på, samt naturen rundt omkring. Der var dejligt god plads, også til de børn der har svært ved at rumme andre, der var plads til, at de kunne være lidt for sig selv. Også ved spisesituationer, når vi alle sammen sad i spisesalen, med 23 mand, hvor der var plads til at sidde lidt for sig selv, men stadig være en del af det hele.

Yderligere var multirummet et kæmpe hit for børnene/de unge, hvor de kunne få brugt en del af deres energi, ligesom på legepladsen. Desværre har vi ikke lov til at sende billeder af vores børn, ud fra GDPR-regler, som vi arbejder ud fra.

Tusind tak for et dejligt ophold fra Posekær


Langelandstur for Mini-institutionerne i Aarhus, uge 27

Mandag d. 4/7 til fredag d. 8/7 var de tre mini-institutioner fra Aarhus på børnelejren på Langeland. Vi var i alt 24 børn og 11 voksne afsted. Vi havde nogle rigtig gode dage, hvor vi skiftevis tog på tur til de forskellige seværdigheder på Langeland, og hyggede os hjemme på Søgård.

Turene gik bl.a. til Langelandsfortet, de vilde heste, shoppetur i Rudkøbing, Sofie Lindes sommerhus, Jætte-stuen, fisketur og en masse gå- og køreture til Bagenkop Brugs og isbutik. Børnene brugte flittigt deres lommepenge på is og slik i Bagenkop. Om onsdagen tog vi alle sammen på en fælles tur til Gorilla Park i Svendborg. Mange af børnene havde været der før, og så frem til denne tur. Næsten alle børn var oppe og klatre og var rigtig seje til at udfordre sig selv i højderne. Efter Gorilla Park tog vi til Svendborg by, da der var mange der ikke havde været der før.

På Søgård gjorde børnene især brug af hoppepuden og fodboldbanen, da vi var heldige at det var rigtig godt vejr. Der var også flere aftener hvor der blev lavet bål på bålpladsen.

Nogle af de yngre børn brugte også stuerne med legesager til at lege, og brugte især de perler der var sat frem. Den sidste aften grillede vi til aftensmad, og her var det dejligt at der var mange grill til rådighed, da vi jo var en del mennesker.

Vi har nydt vores ophold på børnelejren meget og siger tak for lån.


Rapport fra Behandlings- og Opholdsstedet TAO, uge 28

Vi har haft en rigtig dejlig uge på Søgård. Det har været et godt udgangspunkt for en skøn ferie, hvor der har været tid til leg og afslapning. Vi har haft børn som har strålet af liv og glæde, især når vi har kunnet benytte Multihuset hele dagen.

Vi har også besøgt flere attraktioner på Langeland, så som rundvisning på Segway, set Trankær Slot, låne paddel borards mv. Vi har været på de fire yderligste punkter på Langeland, hvilket også har været en sjov oplevelse.

Vi tager hjem efter syv skønne dage og kunne sagtens have brugt et par mere. Vi er betaget af huset charme, trods den ældre dato. Tak for det igen i år har været en mulighed, det har vi sat meget stor pris på.

MVH Behandlings- og Opholdsstedet TAO


Rapport fra Børnehjemmet Villaen, uge 29

Igen i år havde vi et fantastisk ophold på Søgård Hovedgård. Vores børn nyder genkendeligheden ved huset og omgivelserne. Vi voksne nyder det ligeså meget.

Opholdet giver os mulighed for at se børnene i andre rammer end vi ellers har mulighed for, og sammen nyder vi de mange muligheder for aktiviteter i multihuset og udenoms arealerne. Vi oplever et helt andet samspil børn og voksne i mellem, end vi ellers gør her hjemme.

Vi vil gerne benytte lejligheden til endnu engang, at sige mange tak for at vi fik muligheden for at få en helt fantastisk sommerferie på Søgård Hovedgård.

Hilsen Børnehjemmet Villaen

Rapport fra Kåberbøllegården, uge 31

Vi havde i uge 31 en dejlig ferie på Søgård på Langeland. Vi var 7 børn og 3 voksne afsted, og der var rigeligt med plads til os 10 i den gamle Hestestald. Vi var meget heldige med vejret og havde 24-29 grader hele ugen, så det åbnede op for en masse aktivitet både på basket banerne og cykelture med de lånte cykler på Søgård.

Vi oplevede at der var så mange aktiviteter på stedet, at vi på ingen måde kedede os, og alle børnene syntes multirummet i laden var for fedt. Vi spillede Volley og basket bold rigtig meget. Multirummet var i brug hver dag, med løbecykler og høj musik. Børnene vi havde med var i alderen 11 - 21 år og med alle de aktiviteter var det ikke noget problem at være aktiv uanset alder. Der er gril og alle muligheder for at lave dejlig mad i et stort køkken og med stole plads til alle

Vi har været på flere udflugter, og Langeland er meget smuk med hat-bakkerne(som børnene fik googlet og vi fik gode snakke om istiden osv.) og vi tog ud og kørte segway. Det var rigtigsjovt og en stor udfordring for balancen??Nogle af børnene havde mod på at tage på islænderryg ud i naturen, og det var super dejligt at være sammen med børnene på en helt anden måde, hvad enten det er på hesteryg eller med en is i hånden. Så er det en anden relation man får sammen når man er på ferie.Vi var i Rudkøbing og shoppe og handle flere gange og det er en dejlig lille by med virkelig gode isvafler.

Vi sluttede vores ferie af med et Restaurant besøg i Bagenkop på en lille hyggelig restaurant helt nede ved vandet og med udkig til både og havnen.

Vi takker alle for en dejlig oplevelsesrig ferie hvor vi sammen fik skabt nye gode minder, som styrker både fællesskab og relationer børn og voksne imellem.

Venlig hilsen Sanne, Kitte og Philip (voksne) Phillip, Kathrine, Mercedes, Haval, Delovan, Annabell og Nicolaj (børn) Kåberbøllegården - Fond Anne Gitz Souchef

Rapport fra Svendborg Heldagsskole, uge 38

Eleverne nød at benytte Søgårds faciliteter. Særligt legepladsen samlede dem i et ikke før set fællesskab. Vi gik tur til stranden, hvor eleverne nød at være i den smukke natur og sanse både vand, sten, dyr og planter. Vi benyttede bålhuset med stor glæde og eleverne ville gerne ha været blevet her i længere tid. De snakker efterfølgende varmt om vores ophold og ønsker at besøge Søgård igen. Rammerne er ideelle til at skabe fælleskab.

Tusind tak for opholdet.

Hilsen Svendborg Heldagsskole

Rapport fra Specialcenter Bramdrup, uge 40

Vi havde nogle rigtig gode dage på Søgård Hovedgård med de ældste elever som er 7.-9. Klasse, som blev brugt på hygge og fælles oplevelser. Den første dag stod på en længere gåtur i nærområdet, samt turer til stranden og til Rudkøbing by. Onsdag var hold dag, hvor de tre hold planlagde turer hver for sig. Der gik bus til Den Fynske Landsby, Stigeø og videre til Rosengårdcenteret, en til H.C. Andersens hus og videre til Rosengårdscenteret og en sidste til minigolf i Spodsbjerg.

Onsdag aften stod den bl.a. på fodboldkamp på storskærm og torsdag aften var der fælles banko med præmier til de heldige.

Torsdag var vi i Svendborg, hvor nogle besøgte Forsorgsmuseet og andre Naturama. Al tid imellem de forskellige udflugter blev brugt på hygge på Søgård, hvor der blev spillet Playstation, lavet aktiviteter i multihallen og leget mørkegemme. Nogle rigtig hyggelige dage, som bød på mange nye fælles oplevelser, inden turen gik hjem igen fredag.

Tusind tak for et dejligt ophold på Søgård.

Hilsen Specialcenter Bramdrup